fredag den 11. maj 2012

Nej, jeg hedder altså Tine?

Advarsel - hvis du ikke ønsker at få opmærksomhed er det en vældig god ide at LADE VÆRE MED at gå ud i en onepiece...!
Der var maskerade / kostume fest på Crazy Horse og nogle fra teamet var enige om at vi alle skulle gå ud i onepiece - så sådan en måtte jeg jo købe.. og så blev der da også købt en flot lille maske...
Når man kommer en flok gående i OnePiece så bliver der råbt af en fra alle hjørner; "Onepiece, onepiece!" og nogle er helt flade af grin.. man får næsten lyst til at sige "nej, jeg hedder altså Tine.." men på den anden side er det også sådan at gå rundt i uniformen.. der bliver der råbt fra alle steder - heldigvis griner de da ikke af en når man går rundt i uniformen.. haha... og det er nu meget sjovt at have den opmærksomhed... men aftenen var nu meget sjov og varm om ikke andet i de dragter - men hvor skønt at have en onepiece - specielt i dag da der pludselig stod tre mænd i min lejlighed og kiggede på bruserdøren som stadig hænger løst... så kunne man jo lige hoppe i onepiecen med bikini indenunder..

MEN! I dag er jeg så dansk at jeg er kommet til at ligne det danske flag - så hvis jeg gik nøgen rundt i gaderne ville folk helt klart råbe "Danmark, Danmark!" men det er jo så godt at det aldrig kommer til at ske.. Tine har nemlig været så dygtig i dag at hun har taget for lidt solcreme på eller plasket for meget rundt i poolen så det at ligge et par timer i solen endte med dannebrog på ryg og ben lignende tilstand... ØV! Så ikke mere sol til mig - og har endda fri igen i morgen - jep to fridage i denne uge.. lækkert! :D – det skal så lige siges at denne blog er forældet – skrev dette for to dage siden, men eftersom internettet sluttede med at fungere lige som jeg skulle oploade bloggen er det først i dag jeg har fået det hele opdateret… så tilbage til arbejdet…

Men for at fortælle om noget lidt andet så var jeg på min første Pirate Cruise - og så endda i uniform... og hvor var det da bare en hyggelig dag - lidt koldt da det begyndte at blæse lidt - men vældig hyggelig.. specielt var alle børnene rigtig glade.. jeg var noget så imponeret over at aktivitetsguiderne kunne få børnene til at være helt stille i 1 minut på skattejagten mens Captain Nemo skulle sanse hvor den næste ledetråd til at finde skatten var gemt..

Jeg har da også været på en udflugt uden uniform inden for den seneste uge... Var på off road jeep safari og så hvordan det ser ud uden for Alanya - som jeg havde set frem til.. der var et sted hvor der var et primitivt enkelt og knapt færdigbygget men dog beboet hus lige ved siden af et flot, nymalet fleretagers hus - lidt af en kontrast... det var en meget hyggelig og dog lidt lang køretur - og kortere blev den nu ikke af at der var en bil der gik i stå og måtte bruges lidt tid på at laves igen - men hvor skønt det var der hvor vi fik frokost! Oba Cay med rindende vand og hyggelige piknik terrasser ud over vandet.. der skulle jeg kunne have brugt hele dagen!
En dag med vind i håret - nyt syn på Tyrkiet i de hyggelige Taurusbjerge og dejlig afslapning med rindende vand og lækker frokost... så gjorde køresygen og den ekstra pause med bilen der gik i stå nu ikke så meget..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar