Ordet "jobbigt" er et fantastisk ord! Jeg ville ønske det også fandtes på dansk! Det er en så fin beskrivelse af hvordan man kan føle at dagen er gået.
Selvom min søndag var fin på mange måder var der også en hel del ting som var "jobbiga"...
Dagen startede ganske fint med et glas te og så gik turen til kontoret i en dolmus "propfyldt" bus sammen med en helt igennem skøn kollega som var så dejlig at købe morgenmad til mig. Vi skulle begge af sted på udflugt - jeg på en af mine favoritter, Dim Cay! Så kunne dagen da ikke blive andet end god - eller?
Jeg havde set om morgenen at en af hovedvejene var spærret pga. af vejarbejde - det var ikke noget problem da vi bare kunne køre en anden vej. Jeg informerer lokalguiden og fortæller hvilken vej der vil være optimal. Det var heller ikke noget problem men da buschaufføren så vælger at tage en anden vej til Dim Cay end vi skal, kører han helt forkert og vi ender på den forkerte side af floden og må vende om - han kørte åbenbart sit helt eget løb... Da vi så vender om vælger han (også imod min og lokalguidens instrukser) at køre direkte til dette sted hvor vejarbejdet starter selvom han sagtens kunne komme en anden vej. Men skide være med det vi kom videre... Så siger en af gæsterne på bussen (selvfølgelig en fissefornem svensker) "EIJ, Kan hon inte bara ta det på engelska? Jag förstår ingenting!" selvom jeg taler langsomt og fint skandinavisk. da hun steg ud af bussen sagde hun så til mig at hun ikke havde forstået hvad vi nu skulle og så tog jeg det hele på fint og tydeligt SVENSKA for hende. Sådan skal det da heller ikke være... resten af tiden var hun helt okay og brokkede sig ikke da hun hørte at jeg også talte "flydende" svensk. BOM!
SÅ jeg og min flok af svenske, norske og danske gæster gik ned i den fine banan- og frugtplantage og efter en masse snakken fra min side var det tid til at smage på det lækre, friske udvalg direkte fra plantagen. Mmmm! bedre end Marabou!! :D
Ved drypstensgrotten fik jeg så en lille snak med nogle af de danske gæster - nogle unge fyre som var ret nemme at overtale til at købe udflugten da jeg fik fortalt at det var mig der var guiden (haha!) - og de syntes det var en rigtig spændende tur og at svenskerne var meget tungnemme hvis de ikke kunne forstå hvad jeg sagde... Men hørte nu heller ikke mere fra den svenske kvinde med næsen højt i skyerne.
Det næste spændende som sker er at en norsk gæst som jeg tideligere har været med på politistationen altså har glemt sin telefon i en shop ved grotten (hvilket hun finder ud af da vi er ved Dim Cay floden. Fedt! men det ender nu meget smidigt... det næste er altså at en bus som holdt foran os (med en taxa imellem busserne) har trillet ned i taxien som efterfølgende er trillet ned vores bus som holdt parkeret - fedt! Bussen er ikke skadet men der skal selvfølgelig skrives rapporter over dette uheld og jeg vil forsikre mig om at vi stadig kan komme derfra til den tid der er aftalt og fortalt til gæsterne. Jo det skal gå helt fint er så svaret - MEN selvfølgelig er de ikke klar med rapporterne når vi har 10 min. til vi skal køre - vi får svaret fra buschaufføren at det vil tage 10 min. - jeg siger til gæsterne (lidt forudsigende at det kommer til at tage længere tid at de skal gå ned i skyggen og slappe af og kan komme tilbage om 15 min. (10 min. bliver hurtigt til 15 her i Tyrkiet forstår i) - Det ender så med at vi kommer af sted 25 min. efter vi skulle og jeg har i mellemtiden forsøgt at overtale dem til at gæsterne skal have noget at drikke som de ikke skal betale for. Dette bliver selvfølgelig godkendt lige i det sekund rapporterne er færdige.. argh!
Men det ender med at gæsterne i stedet får en fin nøglering hver med Nazar øjet og lokalguiden synger en fin tyrkisk sang på vej tilbage til hotellerne som var meget populær hos gæsterne.
Da jeg har velkomstmøde efter udflugten må jeg desværre stige af inden nogle af gæsterne men min finske kollega skal med dem og jeg takker for dagen og får en applaus da jeg stiger ud af bussen. Åha!
Dagen slutter nu ikke efter mine møder - men jeg skal tage en kollegas fly i Gazaipasa - så dagen blev liiige lidt længere end forventet. Men det gør nu ikke noget når det er danske gæster hele bundet og jeg skal dertil sammen med en dejlig kollega! :D
I Gazipasa som er absolut den mindste lufthavn jeg nogen sinde har befundet mig i - og som jeg aldrig skulle have troet folk kunne fare vildt i - kommer en gæst til mig og spørger hvor de nu skal gå hen efter de har kommet igennem første sikkerhedskontrol. Her peger jeg så på indtjekningsskranken som er 7 meter fra hende - sikke et svært tilfælde at holde masken...
En anden gæst undrer sig meget over hvordan det kan tage kortere tid at komme hjem end at komme hertil. Der stod nogle helt mærkelige tider på billetten - og er det så dansk tid eller Tyrkisk? og skal man så lægge yderligere en time til? Jeg forklarer at alt jo står i lokale tider men kinden mener stadig der er noget forkert.
Jeg beder hende finde billetten frem og viser hende at mellem den tid hun fløj fra Billund og kom til lufthavnen var der 5 timer og eftersom man stiler uret en time frem når man kommer til Tyrkiet skal hun trække en time fra.
På hjemrejsen er der 3 timer mellem afgang og ankomst og her gælder det at man skal stille uret en time tilbage så her skal hun altså ligge en time til. og voila ! så bliver det jo pludseligt til 4 timer hver vej... WOW!
Ja.... Nu vil jeg gå i seng og glæde mig til en dag i morgen på cykel rundt til morgenhotellerne...
Godnat, sov godt og hygge hejsa! :D
Hahahahahahahahahaha... Kender det kun alt for godt!
SvarSlet